Aruba CX 10000-serien er det nyeste indenfor switch-arkitektur og kombinerer Aruba datacenter L2/3 switch med den eneste programmerbare data processing unit (DPU) fra Pensando. Aruba CX 10000 gør det muligt at rulle nye netværks- og sikkerhedsservices ud så tæt på enheden, hvor applikationen skal køre, nemlig på grænsen mellem server og netværk, i stedet for hvor man traditionelt kører services. Med firewall, kryptering, tunneling og andre services, der kører på den distribuerede service-switch, kan virksomheder hurtigere skalere.
Aruba CX 10000-serien repræsenterer en ny æra indenfor datacenter-switching, der er designet til at imødekomme det moderne datacenters behov. I samarbejde med AMD Pensando har Aruba udviklet CX 10000, en switch der er skræddersyet til at håndtere de udfordringer, som nutidens og fremtidens datacentre står overfor.
Sikkerhed i fokus: Aruba CX 10000-serien
Sikkerhed er et af de mest kritiske aspekter af netværksinfrastrukturen, og Aruba CX 10000-serien er designet med dette i fokus. Med en innovativ tilgang til netværksarkitektur giver denne serie virksomheder mulighed for at tage det næste skridt mod en mere effektiv og sikker infrastruktur.
Pensando-DPU’en i CX 10000 er fuldt programmerbar. Dette giver mulighed for at tilføje mange ekstra funktioner direkte til switchen gennem software, i stedet for at tilføje ekstra enheder dedikeret til en enkelt funktion i netværket. CX 10000-platformen administreres centralt via Aruba Fabric Composer, som giver automatisk konfiguration og et samlet overblik over sikkerhedspolitikker.
Platformen integreres med et bredt økosystem af sikkerheds- og netværksløsninger, som f.eks. GitHub Advanced Security, hvilket yderligere styrker sikkerhedsaspektet.
Øst-vesttrafik og overblik
En af de største udfordringer i moderne datacentre er den stigende mængde af øst-vesttrafik. Den traditionelle netværksarkitektur kan have svært ved at håndtere denne trafik, hvilket kan føre til øget kompleksitet og dårligere svartider.
Aruba CX 10000-serien håndterer dette problem effektivt. Ved at placere services og sikkerhedsfunktioner tættere på workloadet, reduceres behovet for kompleks routing og unødvendigt lange svartider. Dette giver hurtigere og mere pålidelig kommunikation mellem servere og forbedrer den samlede performance i datacentret.
Desuden giver CX 10000-serien bedre overblik over øst-vesttrafik og giver dybdegående indsigt i netværkstrafikken, herunder trafikmønstre, udnyttelse af båndbredden og applikationsadfærd. Med bedre synlighed kan virksomheder identificere flaskehalse, optimere netværksressourcer og tage proaktive tiltag for at forbedre performance og sikkerhed. Visibilitetsfunktionerne forbedrer også fejlfinding, da IT-afdelingen kan analysere og diagnosticere problemer hurtigt og præcist.
Aruba CX 10000 i overskrifter:
Forbedrer sikkerheden og begrænser fragmentering af enheder.
Strækker Zero Trust længere ind i kernen af datacenteret.
Isolering og multi-tenancy for virtualiserede, bare-metal eller containeriserede workloads.
Optimerer netværkstrafikstrømme, båndbredde og performance.
Kommer uden om flaskehalse i centraliserede netværksservices, hvilket reducerer nedetid.
Automatisering af netværks- og sikkerhedsadministration gør driftssituationen lettere at holde overblik over.
Tager hånd om implementeringer, hvor det ikke er muligt at installere sikkerhedsagenter.
Hurtig provisionering af infrastrukturservices
Signifikant lavere CapEx- og OpEx-udgifter til sikkerhed og services.
CX 10000 står for en ny æra inden for switching, der hæver barren for den nuværende arkitektur og giver adgang til nye niveauer af performance og effektivitet. Vigtigst af alt kan serien understøtte moderne applikationer på en langt mere effektiv og omkostningsbevidst måde.
Comentarios