ARROW
INTEL
HPE
AS-A-SERVICE
Hvordan letter du planlægningen af IT-projekter med HPE GreenLake?

IT-projekter kan involvere mange ressourcer og del-elementer. For mange virksomheder kan det være en udfordring at planlægge nøjagtigt hvor meget kapacitet, der er behov for både i de enkelte IT-projekter, men også samlet set i deres datacenter. For at fremtidssikre infrastrukturen, vil en stor del derfor benytte sig af en nem men dyr løsning: overprovisionering. Det betyder, at en virksomhed indkøber mere kapacitet end nødvendigt for ikke at havne i en situation, hvor der er for lidt, og der skal søges om yderligere budget til en udvidelse af infrastrukturen. Dette kræver en betydelig investering, der kan risikere at stå ubenyttet hen.
Et alternativ for jer til en kapitalinvestering i IT-infrastruktur er at lægge din virksomheds workload ud i en public cloud-løsning og kun betale for den kapacitet, som du benytter. Der kan I dog risikere at løbe ind i uforudsete og uigennemskuelige udgifter, samtidig med at I mister kontrol over jeres data.
On-premise løsning kombineret med cloud-økonomi
Med HPE GreenLake tilbyder Pointnext, som er HPE’s serviceorganisation, en on-premise løsning kombineret med cloud-økonomi. HPE stiller kapacitet til rådighed i virksomhedens datacenter, men fakturerer udelukkende for den kapacitet, der benyttes.
Det betyder, at din virksomhed reelt vil modtage mere hardware, end I betaler for, og derved står der en buffer-kapacitet til rådighed, som kan benyttes, når behovet opstår. Når buffer-kapaciteten tages i brug, installeres yderligere kapacitet, som så kan anvendes og faktureres, når yderligere behov opstår. IT-infrastrukturen og omkostningerne vokser dermed i takt med IT-behovet.

Få tilknyttet en lokal sparringspartner
For at give jer den bedst mulige support og rådgivning, tilknyttes en lokal Account Support Manager, som vil være jeres tekniske sparringspartner, der giver råd og vejledning til den optimale brug af jeres infrastruktur. Måling af jeres forbrug foregår vha. værktøjet HPE Consumption Analytics. Her kan I, jeres it-partner samt Account Support Manageren hente information om jeres forbrug, som kan bruges intelligent i planlægning og optimering med det formål at bidrage med yderligere værdi til din virksomhed.
Forbrugsbaseret IT bidrager med
-
At undgå unødige IT-udgifter, der stammer fra overprovisionering
-
At forbedre din virksomheds reaktionstid og fleksibilitet, da der konstant står ekstra kapacitet til rådighed
-
Op- og nedskalering, når I får brug for det
-
At fjerne kravet til store IT-kapitalinvesteringer, da det faktiske forbrug faktureres månedligt
-
At bevare kontrollen over jeres data
Typiske IT udfordringer ved et traditionelt hardware køb*
57% af virksomheder har modtaget klager over dårlig performance som følge af underkapacitet
50% af virksomheder har oplevet nedetid pga. dårlig kapacitetsplanlægning
59% er den gennemsnitlige værdi, som virksomheder overprovisionerer med
*451 Research