top of page

ARROW

INTEL

HPE

AS-A-SERVICE

Rapport: It-beslutningstageres oplevelse af Cloud-løsninger og ønsker til kontrol over data

Artikel-03-1000px.jpg

For ikke så længe siden tænkte man på Public Cloud-udbud, så snart der blev talt om skyen. Nogle mente, at Public Cloud-udbud ville fjerne behovet for de private datacentre, men over de sidste par år er Hybrid Cloud-løsninger dukket op over alt og er for mange virksomheder blevet fremgangsmåden for, hvordan man driver sin it-infrastruktur. 

451 Research har lavet en dybdegående analyse af den generelle opfattelse af Cloud-løsninger baseret på besvarelser fra 1001 it-beslutningstagere. Fælles for alle besvarelser er, at beslutningstagerne ønsker, at lokale installationer skal være mere fleksible og skalerbare, end de var engang, og samtidig har de et ønske om at bevare kontrollen over data. Virksomheder over alt skal leve op til flere og flere compliance-regler, men hvordan kan det lade sig gøre, når man samtidig vil have fleksibilitet og skalerbarhed? 

Kort fortalt vil virksomheder gerne have frit valg på alle hylder, men samtidig høste fordelene ved at have styr på egne data.  


Væsentligste resultater fra rapporten
  • De fleste melder tilbage med en positiv oplevelse af Public Cloud-løsninger, men private datacentre er stadig at foretrække pga. it-sikkerhed, compliance og databeskyttelse. 68% svarede, at it-sikkerhed var den største udfordring ved at bruge Public Cloud. 

  • Mange virksomheder kæmper med kapacitetsplanlægning i deres private datacenter og vil hellere være på den sikre side. Derfor overprovisionerer virksomheder voldsomt som en forsikring, hvilket er en kæmpe omkostning. På it-infrastrukturen står 40-50% af serverressourcerne ubrugte hen, samtidig med at 92% af alle virksomheder oplever, at de skal vente 1 måned eller længere på at få implementeret flere ressourcer. 

  • Ved implementeringer i det private datacenter er de største bekymringer relateret til skalerbarhed og fleksibilitet. 80% var utilfredse med leveringstiden. 70% svarede, at udviklerne klagede over ringe agilitet. 70% fortalte, at kapacitetsplanlægning er et mareridt. 

 
I pose og sæk med pay-as-you-go-model fra HPE

Besvarelserne i rapporten er ikke overraskende. For mange virksomheder kan det være en udfordring at planlægge nøjagtigt hvor meget kapacitet, der er behov for både i de enkelte IT-projekter, men også samlet set i deres datacenter. Overprovisionering som forsikring er en kolossal omkostning, der kan vælte it-budgettet unødigt og derfor sætte en stopklods for innovative it-projekter. 

Med GreenLake, som er HPE’s forbrugsbaserede on-premise as-a-service-model, betaler man kun for den forbrugte kapacitet. Dette fjerner kravet til større kapitalinvesteringer og fjerner samtidig også risikoen ved forkert ressourceplanlægning. Med HPE GreenLake opnås samme skalerbarhed og agilitet som i Cloud, men man bevarer kontrollen over egne data.

 

I praksis implementeres der en buffer-kapacitet af HPE, men man betaler kun for det, man benytter. Hvis buffer-kapaciteten bliver taget i brug, installeres yderligere kapacitet, så man kan skalere, når der er brug for det. Nogle har blot brug for at skalere ressourcerne op ved spidsbelastninger, og det er lige så hurtigt at skalere sine ressourcer og dermed omkostninger ned igen bagefter. 

Der er ikke to virksomheder, der ligner hinanden, og man får derfor tilknyttet sin egen rådgiver, der fungerer som en teknisk sparringspartner og hjælper med yderligere rådgivning og support, når der er behov for det. 

Med HPE GreenLake får du as-a-service-infrastruktur i dit eget datacenter, men uden de sædvanlige bekymringer der er knyttet til Public, Hybrid eller Multi-Cloud løsninger. 

Hvis du vil vide mere, kan du læse hele analysen fra Research 451 rapporten.

451-Research_Hybrid-WP-Oct-2019-v2.jpg

EXPLORE MORE

BOOK VIRTUELT MØDE
BOOK ON-SITE MØDE
SEEING IS BELIEVING
SE HPE VIDEOER
LYT TIL PODCAST
DELTAG PÅ WEBINAR

Arrow ECS Denmark

Aarhus: Jens Juuls Vej 42, DK-8260 Viby

Ballerup: Lautruphøj 2-6, DK-2750 Ballerup

+45 70 25 45 00

  • Arrow Linkedin

© 2023 by Arrow

sales.ecs.dk@arrow.com

bottom of page